Oplever du smerter, når du bevæger din nakke eller skuldre? Og leder du efter råd til hvordan du kan løsne en stiv nakke eller stramme skuldre?
Har den sidste periode været svær for dig? Du har måske ikke fået trænet, været aktiv og holdt dig i gang, som du plejer. Det blandet med en periode, hvor mange har arbejdet hjemmefra og ikke har siddet helt optimalt, kan for mange betyde, at man får en nakke, der føles meget stiv, stram og det kan gå ud over nattesøvnen.
Folk begynder så småt at komme i gang igen nu, og bliver gjort opmærksom på de problemer, som har ligget under overfladen. Vi har snakket med mange klienter på klinikken, der har oplevet nye former for smerter fra:
- Det at arbejde hjemmefra uden et ordentligt bord og stol, der passer i højden.
- Det at skulle træne på en ny måde derhjemme, som man ikke er vant til eller kommer til at gå for hurtigt i gang med træningen i fitnesscenteret efter længere tids pause.
- Det at lave mere husligt arbejde, gå i haven eller lave mange gør-det-selv-projekter på huset, og det giver dem nogle helt nye udfordringer og smerter i skulderne.
Nakke- og skuldersmerter kommer ofte af to årsagen – enten er det en akut skade, fx hvis man falder ned på armen, får en forstrækning i nakken ved et uheld eller overbelaster skulderen rigtig meget indenfor kort tid (male et loft mm.)
Men de hyppigste årsager til skulder- og nakkesmerter er ofte ukendte, fordi det kommer snigende uden varsel og langsomt over tid. Der er ofte ikke nogen forklaring på, hvorfor de pludselig vågner op en morgen med ondt i nakken eller skulderen. Smerterne i nakken og skuldrene kan ofte være meget irriterende, frustrerende og opleves dagligt, fordi det er et område, vi rigtig ofte bevæger i forbindelse med vores daglige aktiviteter. Vi snakker med mange klienter, der fortæller os, at det faktisk kan være så irriterende, at det går ud over deres livskvalitet.
Årsagen til nakke- og skuldersmerter er tit et resultat af flere ting på en gang, der hober sig op – Det kan være ting som at sove med en for høj pude, bruge hele dagen på at kigge på en computerskærm, ingen træning eller bevægelse af nakken/skuldrene, gøre rent i hjemmet eller gamle skader, der er ubehandlet og man aldrig rigtig er kommet til bunds i.
Rigtig mange af de her ting lyder måske ikke af meget, men hvis man lægger dem sammen over en længere periode, bliver det en langt større belastning end man tidligere har været vant til, og det overstiger hvad nakken og skuldrene kan klare. Når det er tilfældet, så opstår problemerne rigtig ofte. De første tegn – inden det begynder at gøre ondt – er stivhed og ømhed i nakken og skuldrene ved bevægelse, og det kan føles som om det strammer, når man løfter armene over hovedet eller kigger meget til siderne.
Mange mennesker tror, at det bare skal have tid for at gå væk, eller det nok er fordi de er blevet ældre og derfor er blevet mere stive og stramme i området. Mange håber på, at de en dag vil vågne op, og at det på ”magisk vis” er væk, og som om det aldrig er sket. Men seks måneder senere har de stadig problemet, og det er ofte kun blevet værre og mere stædigt med tiden.
Kan du nikke genkendende til det? Hvis ja… Så er du ikke alene!
Du læser måske det her lige nu – og det måske nyt for dig, at du er begyndt at få ondt efter du har ændret i dine vaner, eller du har haft nakkesmerter og stramme skuldre i et godt stykke tid nu, og har endelig besluttet dig for at lede efter nogle råd, der kan hjælpe dig.
Herunder kan du finde nogle råd, der kan hjælpe dig med at dine nakke- og skuldersmerter.
3 måder hvorpå du (naturligt) kan afhjælpe irriterende, frustrerende og daglige nakke- og skuldersmerter – Så du kan få en bedre nattesøvn og slippe for slemme hovedpiner!
1) Lav bevægelse for at løsne op
Der findes ikke noget bedre til at løsne op i et område, der føles stift og stramt end at lave gode bevægelser/øvelser – Gerne så store som muligt for at få gang i så meget af området som muligt.
Hvis det er nakken, kan du kigge op/ned eller vippe øret ned mod skulderne. Start stille og roligt op med 20 gentagelser til hver side. Hvis du vil lave noget mere avanceret, kan du bruge hagen som en ”skovl”. Forestil dig, at du skal skovle/trække noget til dig med hagen, så før hovedet og hagen frem og træk den dernæst ind mod dig selv, så du laver en lille dobbelt hage. Udfør det 20 gange og gør det derefter den modsatte vej ved at skubbe med hagen.
Lav en test af din bevægelighed i nakken og læg mærke til, hvordan det føles. Bedre?
2) Sov med en blød pude
Det kan være svært at vænne sig til – Især hvis du er vant til at sove med to puder eller en meget høj pude. Men hvis du kan vænne dig til det over tid, vil det fjerne meget af det ekstra stræk og stress, der er på din nakke, og det vil løsne op.
Gentagende hovedpine, migræneanfald og konstant stramme skuldre (endda en dårlig holdning) kan være resultatet af 8 timers dårlig søvn i en uhensigtsmæssig position for dig. Skær ned til at bruge en pude, og gerne en blød pude, og du vil med stor sandsynlighed mærke en positiv forskel.
3) Undgå at bruge for meget tid foran en skærm/strikketøj, en bog eller telefonen
Det at sidde foran en computerskærm, strikke, læse en bog eller sidde med telefonen er i sig selv ikke hverken farligt eller skadelig, men det handler ofte om mængden, du gør det. Alt for mange mennesker bruger for lang tid i den samme stilling, og det kan blive et problem på den lange bane. Musklerne i skulderen og nakken bliver udsat for unødvendigt stræk over for lang tid, og det kan gøre dem slappe. Et resultat af for slappe muskler kan faktisk gøre, at musklerne strammer endnu mere op, for at passe på din nakke/skuldre, og det er en ond cirkel. Jo slappere musklerne bliver, jo strammere bliver de også.
Så skær ned på din tid foran computeren, med strikketøjet eller telefonen. Lav nogle gode øvelser/store bevægelser for at bryde de stillesiddende perioder og træn din nakke og skuldre, så de bedre kan modstå den ekstra belastning.
De her 3 råd lyder måske ikke af meget, og det kan være at du kender til dem i forvejen. Men tro os, når vi siger, at du vil komme rigtig langt med dem HVIS du implementerer dem i din hverdag. Især hvis du er i dine 40’ere, 50’ere eller 60’ere. Mange små forbedringer over tid, kan betyde en stor forskel, og det vil resultere i en følelse af mindre stivhed, færre spændinger og gøre, at du kan leve et mere aktivt liv med overskud.
Flere gode råd
Over de næste par uger vil vi dele flere gode råd med dig, og hjælpe andre mennesker der lider af nakke- og skulderproblemer. Vi har lige sat fokus på knæsmerter i sidste måned, og gik du klip af det, kan du læse de tidligere opslag.
Vi er her for at hjælpe dig…
Vi er specialister i alt indenfor nakke- og skuldersmerter, og vi vil meget gerne hjælpe dig med flere råd og vejledning, give dig sikkerhed og håb for fremtiden.
Hvis du har ondt, og godt kunne tænke dig at få noget mere hjælp, og blive undersøgt af en specialist, der er vant til at hjælpe mennesker som dig, og du gerne vil have svar på, hvad der er galt og hvad der kan gøres – så husk at vi er her for dig.
Vi kan tilbyde dig en gratis og uforpligtende screening af dit problem
Hvis du gerne vil have en af vores gratis screening (i begrænset antal) – Så klik her for at anmode om det eller ring til os på 92 44 93 19