Ydelser & Priser

Vi tror på, at du skal kunne forberede dig, før du booker en tid — derfor kan du se alle vores priser her, helt uden at skulle spørge først.

Vi er specialister i at bygge strukturerede forløb, og hvordan vi sammensætter det rette forløb til dig afhænger af flere faktorer — bl.a. kompleksiteten af dit problem, hvor længe du har gået med det, og den intensitet, vi kan arbejde med for at opnå resultater. Fælles for alle forløb er dog vores fokus på de 3 faser; symptom og smertelindring, opbyggende og styrkende, vedligehold og vedvarende vaneændring. Men først og fremmest skal vi finde den ægte rod til din problematik, så vi kan behandle årsagen og i dybden, og det ikke blot overfladisk symptombehandling, så både problem og smerterne vender tilbage. Alt starter derfor med en grundig undersøgelse, så planlægning og  anbefaling altid bygger på din konkrete situation.

Går du i et Signatur- eller Opstartsforløb, får du akuttider gratis, udover de behandlinger, der allerede er inkluderet i dit forløb.

Der findes klippekort til flere af ydelserne, og der kan være særaftaler med sundhedsforsikringerne. Hør os ad, så hjælper vi dig godt på vej.

Medical Fitness

Hos Fit&Sund i Albertslund kan du tegne et Medical Fitness-abonnement, der giver adgang til træningscentret i hele åbningstiden samt en fast tilknyttet fysioterapeut fra vores team — 45 minutter om måneden til træning, behandling eller massage efter behov. Prisen varierer efter medlemskabstype. [Få oplyst gældende priser hos Fit&Sund Fitness Albertslund →] Abonnementet håndteres og faktureres af Fit&Sund Fitnesscenter Albertslund, ikke af klinikken.

Forsikring & Tilskud

Vi samarbejder med de fleste sundhedsforsikringer, og du skal ikke bruge en lægehenvisning for at booke hos os. Bemærk, at nogle sundhedsforsikringer udbetaler et lavere tilskud, hvis du har indhentet en henvisning inden behandlingen — så medmindre din forsikring specifikt kræver den, kan det være en fordel at undlade den.

Har du en privat sundhedsforsikring og en bevilling til fysioterapi, indberetter vi behandlingerne efter hvert fremmøde, hvilket udløser tilskud på mellem ca. 200-330 kr. pr. fremmøde. Går du i et forløb hos os, hvor vi afregner direkte med fosikringen pr. behandling, indbetaler vi det samlede tilskud til din konto ved forløbets afslutning. Er du medlem af Sygesikringen Danmark, modtager du også tilskud pr. behandling.

Passer det bedre for din økonomi at fordele betalingen? Vi tilbyder ratebetaling uden gebyrer — kontakt os, så finder vi en løsning.

Undgå at sende forsikringspapirer via usikre kanaler og benyt istedet sikker mail. Husk at benytte samme email adresse som du har booket tid med. 

Afbudspolitik

Er du blevet forhindret i at komme, så kontakt os hurtigst muligt så vi kan booke nyt der passer dig bedre, men også så andre kan få glæde af tiden.

Bookede tider skal aflyses senest 24 timer inden start. Ved for sen aflysning opkræves udeblivelsesgebyr på 400 kr. Afbud kan ske via email til info@fsfysio.dk, via opkald, besked på telefonsvarer eller SMS til tlf nr. +45 92451743, eller ved direkte henvendelse i receptionen for Fysioterapi. Beskeder og aflysninger kan desværre ikke foregå gennem fitnesscentrets øvrige personale, men skal henvendes direkte til os. Så er vi alle sikre på at informationerne når frem.