BenamarAchmid13nov

Da Benamar kom til klinikken, gjorde det ondt at gå. Nu løber han igen 10-20 km om ugen.

Fra smerter og ustabilt knæ til træning og løb
Som tidligere eliteløber havde Benamar levet med smerterne i flere år, men i august tog de til og blev værre. Efter flere mislykkede forsøg på selv at få smerterne til at forsvinde, valgte Benamar at give behandlingen en chance – trods en vis skepsis.

Når Benamar selv havde prøvet at løse problemet, kom bedringen ofte tilfældigt – som under en ferie, hvor knæet fik lidt ro. Han var dog bekymret for, om behandlingen ville være for standardiseret og ikke tage højde for hans specifikke situation. Men den bekymring blev hurtigt gjort til skamme.

“Mit knæ var virkelig overbelastet, og jeg havde næsten svært ved at gå. Nu, efter forløbet, er der sket en kolossal udvikling – jeg har ikke de samme smerter længere og kan så småt begynde at træne igen.”

Under behandlingen kom en vigtig aha-oplevelse. Det viste sig, at smerterne ikke kom fra knæleddets knogler, som han ellers havde frygtet, men fra en overbelastning i de ledbånd der holder knæet på plads. Med en målrettet plan begyndte smerterne at aftage, og knæet føltes igen stabilt. Det blev pludselig muligt at genoptage træningen – og løb!

Benamar fremhæver klinikkens helhedsorienterede tilgang, hvor træning, genoptræning, undersøgelse og behandling – herunder laserbehandling – er samlet ét sted. På den måde kan man ‘få præcist at vide, hvad man skal gøre for at komme hurtigt videre,’ siger han. Derfor vil han anbefale klinikken til folk med langvarige smerter, der har svært ved at finde en løsning selv.

I dag er knæet stærkere og træningen – inklusive de gode, lange løbeture – er tilbage som en del af hverdagen. Godt løbet, Benamar! 

 

DEL MED ANDRE

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *