Har du fået konstateret en diskusprolaps eller har du mistanke om, at du måske har en, fordi du har prøvet det før, talt med en ven/kollega eller har søgt på nettet? Og er du bekymret for om det er farligt, hvad du skal gøre for at det bliver bedre, og hvor lang tid det tager – Så kan du finde svaret her:
Diskusprolaps i lænden har tidligere været forbundet med operation, sygemelding fra arbejdet og fravær til fysisk aktivitet og sport. Sådan er det heldigvis ikke længere. Vi er blevet meget klogere på området og meget mere positivt indstillet.
Du vil I det her blogindlæg blive klogere på, hvad er en diskusprolaps, hvordan behandler man diskusprolaps og hvorfor får man diskusprolaps samt meget mere.
Hvad er en diskusprolaps?
For at få et indblik I, hvad en diskusprolaps er, kan det være en god ide, at kigge på hvad en diskus er, og hvorfor vi har det. Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler, der er placeret ovenpå korsbenet ved bækkenet. Syv nakkehvirvler, tolv brysthvirvler og fem lændehvirvler. Mellem hvirvlerne sidder vores diskus, der fungerer som en støddæmper, der består af en flydende midte og en stærk, fleksibel og hård ydre ring af bindevæv. Den ydre ring består af bindevæv, der ligger I forskellige retninger – hvilket giver den stor modstandsdygtighed og styrke. Den ydre ring omslutter den flydende midte – Tilsammen skaber det en diskus.
“Denne udbuling eller det faktum at den flydende midte trænger gennem den ydre ring kan I nogen tilfælde betyde, at der kommer tryk på nerven ud til ryggen eller ned i benet. Dette er den mest almindelige forklaring på en diskusprolaps.”
En diskus er fra naturens side designet til at tage imod kompression og tilpasse sig kraftpåvirkning og bevægelser i alle retninger. En diskusprolaps defineres ved, at den ydre ring eller den flydende midte kommer ud over rummet mellem ryghvirvlerne. Der findes forskellige former for diskusprolaps – Det mest brugte ord indenfor lægeligt sprog er diskusprotrusion. Her buler den flydende ud, og presser på den ydre ring. Denne udbuling eller det faktum at den flydende midte trænger gennem den ydre ring kan I nogen tilfælde betyde, at der kommer tryk på nerven ud til ryggen eller ned i benet. Dette er den mest almindelige forklaring på en diskusprolaps. To andre meget interessante og ofte oversete årsager til diskusprolaps/protrusion kan være, at “skaden” på den ydre ring og den flydende masses udbuling skaber noget betændelse/inflammation I området som en del af helingen. Den inflammation reagerer kroppen på, og går I gang med at reparere området igen. En del af en betændelsestilstand eller inflammation kan være smerte, som vi kender det, hvis vi får et sår på huden eller lignende.
Den tredje årsag vi ofte ser – Især hos mennesker, der bliver ved med at opleve de samme symptomer med ondt I ryggen, udstråling ned I benet og føleforstyrrelser kan skyldes
blodforsyningen til diskusen og det omkringliggende område – Hvordan kan det så være?
Nerven, der ligger meget tæt på diskussen bliver nemt irriteret, hvis der som tidligere nævnt sker ændringer i omgivelserne pga. Inflammation/heling, men en anden ting, der kan irritere nerven er, hvis den ikke får nok blod eller der er dårlig cirkulation omkring nerven. Det kender vi for eksempel fra, hvis vi har ligget oven på armen I længere tid, og det pludselig begynder at sove. Dette skyldes ofte, at vi I en kombination både klemmer på nerverne til armen og lukker lidt af for blodcirkulation til og fra armen. Dette kan også ske I området omkring diskusen.
Hvad er symptomerne på diskusprolaps?
Når vi på klinikken behandler folk med diskusprolaps kigger vi efter nogle ganske bestemte ting.
De typiske tegn på en diskusprolaps er ofte i praksis:
- Lokale smerter i ryggen ved bevægelse fremover eller til samme side, hvor det gør ondt.
- Udstrålende smerter ned I benet – typisk under knæet, læggen og ned i foden.
- Manglende evne til at stå på tæer eller hæle (kraftnedsættelse).
- Føleforstyrrelser på huden, når man rører/aer.
- Manglende refleks ved senen under knæskallen eller akillessenen over hælen (dem har de fleste prøvet at få testet hos lægen som barn eller for nyligt).
- Manglende evne til at løfte benet strakt til over 25-30 grader rygliggende uden at det giver symptomerne, du kender/oplever.
Hvordan behandler man diskusprolaps?
Hver gang du kommer til skade eller slår dig starter kroppen en naturlig helingsproces. Denne helingsproces starter også, når du får en diskusprolaps.
I de fleste tilfælde kan en diskusprolaps hele af sig selv – og det er kun I meget få tilfælde nødvendigt at blive opereret.
Så selvom det kan gøre voldsomt ondt, og være meget hæmmende for din evne til at bevæge sig, sove ordentligt om natten og være fysisk aktiv – så er en diskusprolaps i langt de fleste tilfælde et fredeligt forløb.
Hvis du hører til en af dem, der stadig har problemer med tilbagevendende symptomer og smerter, der kom I forbindelse med din diskusprolaps – er det ofte lidt mere kompliceret (men langt fra farligt). Helt kort – uden selvfølgelig at kende til din historie og dine symptomer – kan man sige, at jo længere tid, du oplever smerter og symptomer på en diskusprolaps, jo større er sandsynligheden for, at dine smerter ikke længere skyldes diskusprolapsen.
Årsagerne kan være mange – Her er blot nogle få i tilfældig rækkefølge:
- Øget følsomhed (vævet er stadig sensitiv, selvom skaden er helet).
- Nedsat/reduceret blodcirkulation, der skaber et dårligt kemisk miljø lokalt.
- Manglende genoptræning/konditionering af strukturerne omkring diskusen – Når man træner/genoptræner bliver kroppen og det omkringliggende område stærkere, og det er altid en god ting.
- Fysiske forhold – eller funktionelle ting, der gør, at der kommer øget tryk på nerven ved specifikke bevægelser.
“Hvis du har prøvet smertestillende piler, hvile og håbede at det gik væk af sig selv, og du stadig lider af rygsmerter og udstråling ned I benet, så ved du forment også, at det ikke går væk af sig selv.”
Hvis du har læst hertil, så formoder jeg, at du har LYST til at vide, hvordan man fixer symptomer på diskusprolaps ikke?
Selvom vi har talt om, at symptomerne vil forsvinde af sig selv med tiden – kan det gøres på en hurtigere og mere effektiv måde. Også selvom du bare har fået nogle smertestillende piller og råd om hvile fra lægen – Dette er sjældent den bedste løsning, og det kan være svært at stå alene med usikkerheden og bekymring om det vil blive bedre med tiden – og hvad nu hvis det ikke går væk af sig selv?
Når vi snakker om behandling af diskusprolaps er der nogle specifikke øvelser, som kan fremskynde lindringen, og man har også mulighed for at fikse hovedårsagen til, hvordan den kom i første omgang, gennem ændring af livsstil, manuel behandling og træning. Der er ikke noget, der kan stå alene – Det er en kombination af flere ting på en gang.
En anden måde at lindre symptomerne efter diskusprolapsen er ved at reducere stillesiddende periode og have en
mere varieret og aktiv hverdag uden fra de ting, du kan lave uden at det bliver værre.
Hvis du har prøvet smertestillende piler, hvile og håbede at det gik væk af sig selv, og du stadig lider af rygsmerter og udstråling ned I benet, så ved du forment også, at det ikke går væk af sig selv.
Vi har hjulpet hundredvis af mennesker, der lider af diskusprolapser og udstrålende smerter ned I benet og lænden. Mennesker der formentlig er meget ens dig; bange for at miste deres selvstændighed og bevægelighed, og bange for ikke at kunne gøre deres almindelige aktiviteter I hverdagen – såsom at gå på arbejde, gå længere ture med vennerne eller passe deres børn og børnebørn.
Hvis du ønsker at vide mere omkring, hvordan vores dygtige, erfarne og venlige fysioterapeuter og osteopater kan hjælpe dig, så er der nogle forskellige muligheder:
For at få lidt mere information lige nu, kan du downloade vores gratis rapport ved at klikke på linket nedenfor:
Eller hvis du ønsker at snakke med en specialist i diskusprolaps og rygsmerter, så kan du super nemt og hurtigt udfylde en kontaktformular og anmode om vores 30-minutters gratis screening, hvor vi har mulighed for at kigge på dit specifikke problem, svare på de spørgsmål og bekymringer du har, og finde frem til den bedste løsning for at fikse dine rygsmerter i lænden og problemer med diskusprolapsen.
Klik her for at booke en gratis 30-minutters screening med en af vores specialister
Afslutningsvis – Hvis du læser det her, fordi du har en bekendt, ven, partner eller kollega i tankerne. Så må du endelig gerne dele blogindlægget med dem, så de ikke skal gå med deres irriterende og ubehagelige smerter fra lænden og diskusprolapsen i længere tid end nødvendigt.