fysioterapi

3 ”hurtige og lette” løsninger på knæsmerter, du TROR hjælper – Men ikke gør

Vi har snakket med flere klienter over de sidste par uger, der oplever det samme. En klient kom haltende ind på klinikken i sidste uge og sagde:

”Jeg har prøvet at tage smertestillende piller i nogle uger nu. Det virkede som den bedste løsning at starte med, fordi det skulle lindre smerterne, men det har ikke hjulpet, og jeg ved ikke, hvad der er galt med mit knæ”

”Jeg har også prøvet at tage det med ro, skåret ned på mine daglige aktiviteter og taget en pause fra tingene, men hver gang jeg skal rejse mig op og begynde at bevæge mig, så gør det ondt igen – og det bliver kun bedre, når jeg sætter mig igen. ”

”Hvad kan jeg ellers gøre for at komme af med smerterne i knæet?”

Jeg ved hvor frustrerende og irriterende det kan være, når man er usikker på, hvad der er sket med knæet, og ikke kender årsagen til, hvorfor det gør ondt. Det kan endda være endnu mere frustrerende, hvis man rent faktisk gerne vil prøve at løse problemet, fordi det er så begrænsende og har prøvet alt – Men det bliver ikke bedre!

De fleste mennesker tror og håber altid på, at der vil være en løsning på deres problemer. Det er ofte løsninger, hvor man skal prøve sig frem over lang tid eller en løsning, der er den billigste her og nu.
​Da vi ser rigtig mange mennesker, som er trætte af de her situationer, har fået nok af problemets omfang eller måske er skeptiske overfor, hvad der kan gøre for at afhjælpe deres knæproblemer, så ville jeg gerne snakke mere omkring de her ”hurtige og lette løsninger” ift. Knæproblemer – Det kan også være et hvilket som helst andet led, uanset om det er knæ, ryg, nakke eller noget helt fjerde.

Jeg vil gerne uddybe hvorfor jeg mener, at hurtige og lette løsninger ikke gør noget godt. Her er de 3 mest almindelige ”hurtige og lette” løsninger folk TROR lindrer deres knæsmerter, men faktisk ofte gør det modsatte.

1) Tage smertestillende piller

Når man har ondt, vil den første tanke være, at smerterne skal lindres. Og hvad er bedre til at lindre smerter end smertestillende piller? Det ligger i navnet. Derfor rækker mange ud efter pillerne først, for at slippe for smerterne hurtigt.

Det er også typisk den første løsning din læge uheldigvis giver dig for at hjælpe dig med dine knæsmerter.

​Problemet med smertestillende piller er, at det ikke gør noget for at løse hovedårsagen til dine knæproblemer og rent faktisk gøre noget for at fixe det – De skjuler kun smerterne i stedet, hvilket ikke hjælper på den lange bane.

Når pillerne holder op med at virke, kommer smerterne bare tilbage igen. Det er derfor bedre at gøre noget andet for at løse knæproblemerne på lang sigt.

2) Hvile eller holde en pause fra bevægelse/aktivitet

​Når man får ondt og smerterne kommer, så er det ofte meget fristende at hvile eller holde en pause, fordi det ofte lindrer smerterne. Nogen mennesker kan også være bange for at smerterne bliver værre, hvis de kommer til at gøre noget forkert.

Når det kommer til knæsmerter, betyder ”hvile” faktisk ofte, at vi skal prøve ikke at gøre ”for meget”. Det er derfor en god ide, hvis vi kan holde os i gang og aktive på en måde, der passer til dig.

Hvis du holder dig for inaktiv og holder for lang en pause (ikke rør dig så meget), så vil dine led blive mere stive og det vil begynde at stramme omkring dem. Det betyder at dine knæ vil føles endnu mere ømme, når du så begynder at bevæge dem igen.

For at hjælpe dine knæ og holde dig aktiv, kan du i stedet dyrke lidt let yoga, svømme en tur, gå en kortere og nem tur eller køre en tur på cykel – Det handler om at finde en aktivitet, hvor belastningen ikke er lige så høj, og finde noget hvor du kan holde dig i gang. Du kan prøve at tage noget af belastningen væk, når du oplever at smerterne er mest generende, og så gradvist få hjælp til, hvordan du kan belaste dem igen, så de kan genvinde deres bevægelighed og styrke på ny.

Sidst men ikke mindst…

3) At have et knæbind på

Knæbind bør kun bruges i nødstilfælde eller hvis det hjælper dig, når du holder dig aktiv og dyrker din yndlingssport/aktivitet.

Hvis du bruger et knæbind til dagligt for at lindre dine smerter i knæet, så virker det lidt ligesom de smertestillende piller. Det maskerer smerterne og kan skabe endnu større problemer senere hen!

Den bedste måde jeg kan forklare konsekvensen af et knæbind på er, hvis du forestiller dig, at du har en arm eller et ben i gips.

Når du får gipsen af efter 6-8 uger, vil du se at dine muskler er blevet slappe – Det er præcis det samme som at gå med et knæbind hver dag.

Et knæbind vil give noget støtte omkring leddet, og det tager belastningen af leddet og dine muskler. Når et led eller muskler ikke bliver udsat for belastning, så bliver de slappere. Det gør musklerne dovne og til sidst kan de ikke længere sørge for stabiliteten af leddet.

Når du så tager knæbindet af igen, fordi det har lindret dine knæsmerter, så er der en ret stor sandsynlighed for at smerterne kan og vil komme tilbage – Og det bliver ofte værre end før!

Sådan – Nu har vi gennemgå de 3 mest almindelige hurtige og lette løsninger, som folk tror lindrer knæsmerter, men faktisk ofte gør det modsatte.

Smertestillende piller, hvile/pause og at gå med et knæbind.

Når det kommer til dine knæsmerter, er de her hurtige løsninger ikke vejen frem, hvis du gerne vil have klaret dit problem og sikre et godt resultat på den lange bane.

Vil du vide mere…

​Hvis du vil have mere information omkring, hvordan du afhjælper et knæproblem, så kan du booke en af vores gratis screeninger på klinikken i Albertslund.

Vær opmærksom på, at vi kun har et begrænset antal gratis screeninger til rådighed, så hvis du gerne vil sikre dig en af dem, så ring til os: 92 44 93 19, og hvis du kender nogen, der lider af knæsmerter for tiden, og de kunne have gavn af den her mulighed, giv dem meget gerne vores nummer, så du kan hjælpe dem med at stoppe knæsmerterne, hurtigt.

P.S Hvis du gerne vil have nogle nemme tips, du kan starte med i dag – Tips, der er nemme at gå i gang med, så du kan gå i gang med at lindre dine smerter på egen hånd, så klik her for at hente vores gratis guide til lindring af knæsmerter.

DEL MED ANDRE

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *