Indlægget 3 velkendte myter omkring knæsmerter blev først udgivet på Fit & Sund Fysioterapi.

Indlægget De 3 største fejl folk begår – Behandling af smerter blev først udgivet på Fit & Sund Fysioterapi.

”Jeg har prøvet at tage smertestillende piller i nogle uger nu. Det virkede som den bedste løsning at starte med, fordi det skulle lindre smerterne, men det har ikke hjulpet, og jeg ved ikke, hvad der er galt med mit knæ”

”Jeg har også prøvet at tage det med ro, skåret ned på mine daglige aktiviteter og taget en pause fra tingene, men hver gang jeg skal rejse mig op og begynde at bevæge mig, så gør det ondt igen – og det bliver kun bedre, når jeg sætter mig igen. ”

”Hvad kan jeg ellers gøre for at komme af med smerterne i knæet?”

Jeg ved hvor frustrerende og irriterende det kan være, når man er usikker på, hvad der er sket med knæet, og ikke kender årsagen til, hvorfor det gør ondt. Det kan endda være endnu mere frustrerende, hvis man rent faktisk gerne vil prøve at løse problemet, fordi det er så begrænsende og har prøvet alt – Men det bliver ikke bedre!

De fleste mennesker tror og håber altid på, at der vil være en løsning på deres problemer. Det er ofte løsninger, hvor man skal prøve sig frem over lang tid eller en løsning, der er den billigste her og nu.
​Da vi ser rigtig mange mennesker, som er trætte af de her situationer, har fået nok af problemets omfang eller måske er skeptiske overfor, hvad der kan gøre for at afhjælpe deres knæproblemer, så ville jeg gerne snakke mere omkring de her ”hurtige og lette løsninger” ift. Knæproblemer – Det kan også være et hvilket som helst andet led, uanset om det er knæ, ryg, nakke eller noget helt fjerde.

Jeg vil gerne uddybe hvorfor jeg mener, at hurtige og lette løsninger ikke gør noget godt. Her er de 3 mest almindelige ”hurtige og lette” løsninger folk TROR lindrer deres knæsmerter, men faktisk ofte gør det modsatte.

1) Tage smertestillende piller

Når man har ondt, vil den første tanke være, at smerterne skal lindres. Og hvad er bedre til at lindre smerter end smertestillende piller? Det ligger i navnet. Derfor rækker mange ud efter pillerne først, for at slippe for smerterne hurtigt.

Det er også typisk den første løsning din læge uheldigvis giver dig for at hjælpe dig med dine knæsmerter.

​Problemet med smertestillende piller er, at det ikke gør noget for at løse hovedårsagen til dine knæproblemer og rent faktisk gøre noget for at fixe det – De skjuler kun smerterne i stedet, hvilket ikke hjælper på den lange bane.

Når pillerne holder op med at virke, kommer smerterne bare tilbage igen. Det er derfor bedre at gøre noget andet for at løse knæproblemerne på lang sigt.

2) Hvile eller holde en pause fra bevægelse/aktivitet

​Når man får ondt og smerterne kommer, så er det ofte meget fristende at hvile eller holde en pause, fordi det ofte lindrer smerterne. Nogen mennesker kan også være bange for at smerterne bliver værre, hvis de kommer til at gøre noget forkert.

Når det kommer til knæsmerter, betyder ”hvile” faktisk ofte, at vi skal prøve ikke at gøre ”for meget”. Det er derfor en god ide, hvis vi kan holde os i gang og aktive på en måde, der passer til dig.

Hvis du holder dig for inaktiv og holder for lang en pause (ikke rør dig så meget), så vil dine led blive mere stive og det vil begynde at stramme omkring dem. Det betyder at dine knæ vil føles endnu mere ømme, når du så begynder at bevæge dem igen.

For at hjælpe dine knæ og holde dig aktiv, kan du i stedet dyrke lidt let yoga, svømme en tur, gå en kortere og nem tur eller køre en tur på cykel – Det handler om at finde en aktivitet, hvor belastningen ikke er lige så høj, og finde noget hvor du kan holde dig i gang. Du kan prøve at tage noget af belastningen væk, når du oplever at smerterne er mest generende, og så gradvist få hjælp til, hvordan du kan belaste dem igen, så de kan genvinde deres bevægelighed og styrke på ny.

Sidst men ikke mindst…

3) At have et knæbind på

Knæbind bør kun bruges i nødstilfælde eller hvis det hjælper dig, når du holder dig aktiv og dyrker din yndlingssport/aktivitet.

Hvis du bruger et knæbind til dagligt for at lindre dine smerter i knæet, så virker det lidt ligesom de smertestillende piller. Det maskerer smerterne og kan skabe endnu større problemer senere hen!

Den bedste måde jeg kan forklare konsekvensen af et knæbind på er, hvis du forestiller dig, at du har en arm eller et ben i gips.

Når du får gipsen af efter 6-8 uger, vil du se at dine muskler er blevet slappe – Det er præcis det samme som at gå med et knæbind hver dag.

Et knæbind vil give noget støtte omkring leddet, og det tager belastningen af leddet og dine muskler. Når et led eller muskler ikke bliver udsat for belastning, så bliver de slappere. Det gør musklerne dovne og til sidst kan de ikke længere sørge for stabiliteten af leddet.

Når du så tager knæbindet af igen, fordi det har lindret dine knæsmerter, så er der en ret stor sandsynlighed for at smerterne kan og vil komme tilbage – Og det bliver ofte værre end før!

Sådan – Nu har vi gennemgå de 3 mest almindelige hurtige og lette løsninger, som folk tror lindrer knæsmerter, men faktisk ofte gør det modsatte.

Smertestillende piller, hvile/pause og at gå med et knæbind.

Når det kommer til dine knæsmerter, er de her hurtige løsninger ikke vejen frem, hvis du gerne vil have klaret dit problem og sikre et godt resultat på den lange bane.

Vil du vide mere…

​Hvis du vil have mere information omkring, hvordan du afhjælper et knæproblem, så kan du booke en af vores gratis screeninger på klinikken i Albertslund.

Vær opmærksom på, at vi kun har et begrænset antal gratis screeninger til rådighed, så hvis du gerne vil sikre dig en af dem, så ring til os: 92 44 93 19, og hvis du kender nogen, der lider af knæsmerter for tiden, og de kunne have gavn af den her mulighed, giv dem meget gerne vores nummer, så du kan hjælpe dem med at stoppe knæsmerterne, hurtigt.

P.S Hvis du gerne vil have nogle nemme tips, du kan starte med i dag – Tips, der er nemme at gå i gang med, så du kan gå i gang med at lindre dine smerter på egen hånd, så klik her for at hente vores gratis guide til lindring af knæsmerter.

Indlægget 3 ”hurtige og lette” løsninger på knæsmerter, du TROR hjælper – Men ikke gør blev først udgivet på Fit & Sund Fysioterapi.

Har du i længere tid gradvist fået mere og mere ondt i knæet? Smerterne er blevet værre uden, at der er en egentlig grund til det, og du har også oplevelse af, at det er svære at komme i gang om morgenen eller efter du har siddet stille i længere tid?

​Måske har du været til lægen, der først har givet dig nogle smertestillende piller – der kan tage toppen af det, men ikke virker på længere sigt, og derefter har du fået et røntgenbillede af dit knæ med beskeden:

”Du har slidgigt i dit knæ – Derfor har du ondt”

Hvis det lyder som dig eller noget du har oplevet før, så har vi her hos Fit&Sund Fysioterapi Albertslund samlet det fulde overblik til dig over, hvad kan være årsagen til din slidgigt i knæet, hvilken behandling er den bedste og hvad du skal være opmærksom på, hvis du laver øvelser for din slidgigt.

Dette blogindlæg indeholder nogle af de bedste råd og vejledning til, hvordan du effektivt kan lindre dine smerter i knæet og fortsætte med at være aktiv, og er perfekt læsning for dig, hvis du er i alderen 40+.

Symptomer på slidgigt i knæet:

De typiske symptomer på slidgigt er smerte i det led, der er involveret. Smerterne vil ofte føles inde i selve knæleddet, og mange oplever at smerterne godt kan være lidt skarpe eller murrende. Smerterne bliver typisk bedre, når du bevæger dig, og kan blive værre hvis du i en længere eller kortere periode er inaktiv.

Hvis du har haft ondt i længere tid, kan smerterne også udvikle sig til en ømhed i området omkring hele knæet. Det føles altså som om det er blevet værre, fordi det gør ondt i et større området.

Rigtig mange af dem vi taler med hos Fit&Sund Fysioterapi Albertlund fortæller også, at de oplever at deres led føles stive. De kan have lidt svært ved at komme i gang om morgenen, og får det bedre efter ca. 30 minutter, når de er kommet op og har startet dagen. Nogle oplever også at stivheden kan blive værre, hvis de har gået en lang tur, dyrket sport og holder en pause bagefter eller har siddet ned i længere tid til i sofaen, til middag eller lignende.

Når man har slidgigt i knæet, kan der også komme forskellige lyde fra knæet. Det er ofte knasende lyde eller skurren ved bevægelse. Det er ikke altid, at det gør ondt samtidig med at der er lyde. Faktisk er det mere normalt, at der kommer lyde fra knæet og det ikke gør ondt end det modsatte.

​Sidste men ikke mindst er en af de almindelige symptomer, at der kan være hævelse eller væske i knæet. Hævelsen eller væsken i knæet vil rigtig ofte være bagpå knæet, ovenover knæet eller i de små ”lommer” der er på hver sin side af senen under knæskallen.

Årsagen til slidgigt i knæet:

Når vi snakker om årsagen til slidgigt og smerter i knæet, kan der være rigtig mange grunde. Slidgigt har i mange år været brugt om degenerative forandringer på primært brusken eller forandringer på knoglen overflade på lårbenet eller underbenet. Men i virkeligheden har det ikke så meget med ”slid” at gøre.
Hvorfor har det ikke det, tænker du måske?

Man har ved de studier og røntgenbilleder ift. slidgigt i knæet ikke kunne finde en klar sammenhæng mellem folks smerter og mængden af slidgigt eller degenerative forandringer i knæet. Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem folks arbejde og mængden af slidgigt. En person, der har haft hårdt fysisk arbejde, har ikke nødvendigvis mere slid end en, der har arbejdet på kontor. Der kan derfor kan være noget genetisk eller helt andre faktorer der har en betydning.

Men min læge og røntgenbilledet viser, at jeg har slidgigt og det gør ondt i mit knæ? Har jeg så ikke slidgigt?
Jo – det har du med stor sandsynlighed. Men slidgigt behøver ikke at betyde smerter. Man har lavet studier, hvor man har lavet røntgenbilleder af raske mennesker uden smerter, og kan se på de billeder, at de også har smerter. Derfor er der en dårlig sammenhæng mellem knæsmerter og slidgigt i knæet.

Men hvad er så årsagen til, at jeg har smerter i mit knæ og slidgigt? Jeg kan jo også se på billedet, at min brusk er gået i stykker og mit knæ er slidt.

​Rigtige mange af de klienter vi snakker med, der fortæller os, at de har slidgigt har også fået at vide, at det ikke kan behandles, fordi deres brusk er gået i stykker. Men her kommer der noget interessant.

Bruskvæv indeholder ikke det vi med et fint ord kalder nociceptorer. Nociceptorer er små nerveender, der fortæller hjernen, at der muligvis er fare på færre, så hjernen kan producere smerte i det område, der kræver opmærksomhed – knæet.

Så da bruskvæv ikke har nociceptorer skyldes smerterne i knæet ikke de degenerative forandringer eller skaderne på brusk – Men hvad er så årsagen?
Ofte skyldes smerter i knæet ved slidgigt ikke selve sliddet. Smerterne kommer langt hyppigere, hvis der er noget betændelse i leddet, fordi der er en degenerativ proces, som kroppen ikke selv kan reparere. Betændelse i knæet kan derimod godt aktivere nociceptorerne – der i sidste ende betyder, at smerterne i knæet opstår. Betændelsen i knæet kan komme, fordi man overbelaster knæet mere end det kan tåle. Det kan også skyldes rygning, dårlig cirkulation af benet (manglende træning), dårlige kostvaner, der skaber betændelse i kroppen eller medicin, der hæmmer kroppens evne til at reparere på sig selv.

Sidst men ikke mindst kan der også komme slidgigt i et knæ, hvis leddet bliver udsat for ”forkert” belastning gennem længere tid (måneder og år). Det ”forkerte” belastning kan komme, fordi der er nogle problemer med foden eller hoften eller der mangler træning og styrke af knæet. Knæet er generelt underkroppens ”sorte får”, der får skylden for rigtig mange ting, og det ofte der, hvor symptomerne og smerterne ender, fordi belastning overstiger knæet evne til at håndtere situationen.

Skal vi hjælp dig?

Book gratis konsultation
Hvis du ønsker at vide mere omkring, hvordan vores dygtige, erfarne og venlige fysioterapeuter og osteopater kan hjælpe dig, så book en gratis konsultation her og vi kontakter vi dig hurtigst muligt – Så du kan få den bedste forudsætning for at komme hurtigt tilbage til et mere aktivt liv.

Få gratis rapport
Ønsker du at få lidt mere information lige nu, kan du downloade vores gratis rapport.

Klik her for at downloade vores gratis rapport: ’7 Simple tips, der lindrer knæsmerter – Uden brug af smertestillende medicin og knæbind.’

Hos Fit&Sund Fysioterapi Albertslund står vi altid klar til at hjælpe og vejlede til at finde frem til den rigtige behandlingsform for lige netop dig.

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig
Telefon 92 44 93 19 eller via e-mail Albertslund@fitogsundfysio.dk

Indlægget Slidgigt i dit knæ? – Derfor har du ondt blev først udgivet på Fit & Sund Fysioterapi.

Der har været en fantastisk atmosfære hos Fit&Sund fysioterapi på det seneste. I takt med at vintermørket løfter sit greb om os, dagene bliver længere og vejret bedre får flere af vores klienter lyst til at løbe en tur eller gå lange ture.

Rigtig mange af vores klienter har trænet hjemme, gået lange ture eller bygget en god rytme op omkring løb på egen hånd over de sidste par år, da der var delvis nedlukning af fitnesscentre og mange mennesker var lidt ekstra forsigtige.

Selvom du ikke ser dig selv som en løber (endnu), så kan alle der har et ønske om at være aktive og få pulsen op forberede sig på at løbe eller gå 5 km (eller endda længere) ved at starte langsomt op. Vi vil i det her blogindlæg snakke lidt nærmere omkring, hvordan du forbereder dig bedst muligt, samt hvad du skal være ekstra opmærksom på for at undgå skader.

Der er rigtig mange forskellige løb- eller gåarrangementer man kan melde sig til hen over foråret, og det er altid en god og motiverende måde at komme i gang på. Hvis man ikke er til deltagelse i løb, kan man altid begive sig ud på egen hånd – Her har vi jo Vestskoven omkring Albertslund, der er et fantastisk sted til en gå- eller løbetur.

Selvom du ikke løber, og foretrækker at gå eller lunte er vores små sundhedstips rigtig gode til alle, men de er især gode, til alle de er i målgruppen 40+, og passer rigtig godt til dem, der leder efter en måde at være mere aktiv på hen over sommeren, når de sidste restriktioner ophæves.

Dette blogindlæg er den ultimative guide til hvordan man kommer i gang med at løbe. Vi kommer med alle de bedste ekspertråd til, hvordan du kommer sikkert i gang, og hvordan du får den bedst mulige start og kommer helt i mål med en følelse af velbehag og selvtillid. Samt hvilke skadessignaler, du skal være ekstra opmærksom på.

Råd til at beskytte dine knæ og ben – og holde dig skadesfri

Start op stille og roligt

Op mod 50% af alle løbere, der går i gang efter en længere pause eller for først gang bliver skadet indenfor det første år. Det er rigtig mange mennesker, som alle har det til fælles, at de ønsker at gøre noget godt for dem selv, men bliver stoppet fordi en skade kommer i vejen.

80-90% af alle de mennesker, der bliver skadet det første år, bliver skadet, fordi deres dosering er for høj – Men hvad betyder det egentlig i praksis, og hvad er dosering?

Dosering består af 3 vigtige ting:

1. Frekvens (hvor ofte du løber)
2. Volumen (hvor langt du løber totalt set – typisk pr. uge)
3. Hastighed (hvor hurtigt du løber – også kaldet pace)

Langt de fleste skader skyldes altså at folk går for hurtigt i gang, de løber for langt og de kommer til at løbe for hurtigt. Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvordan man doserer rigtigt. En af måderne hvorpå man kan få noget hjælp til det er, ved at følge et løbeprogram.

Det kan være et løbeprogram som det her.

Udstrækningsøvelser for løbere

For rigtig mange mennesker kan det være en god ide at lave udstrækning efter løbe- eller gåtur. Udstrækning kan især være rigtig godt for forsiden af låret, da mange af os er lidt ekstra stive i det område, og det derfor kan give nogle ekstra spændinger omkring knæet, der kan irritere det på længere sigt.

Det kan både være en forskel at strække ud før og efter løbeturen. Bare lav nogle simple øvelser for at smidiggøre dine muskler (specielt i dine ben) – Det er vejen til at forebygge yderligere skader!

Husk dine styrkeøvelser

Det kan være en rigtig god ide at supplere løbeturene med ekstra styrkeøvelser for benene. Styrkeøvelser er med at styrke musklerne omkring knæene, for at passe bedre på dem og den belastning, der kommer ved løb. Det behøver ikke at være meget kompliceret at lave styrkeøvelserne og ofte kræver det ikke nogen ekstra redskaber ud over egen kropsvægt.

De vigtigste styrkeøvelser for løbere eller folk der går mange ture (alle øvelser kan Googles)

1. Squat
2. Lunges
3. Bækkenløft
4. Mavebøjning
5. Rygbøjninger

Valg af det rigtige fodtøj
 
Det kan være svært at tage stilling til, hvilket fodtøj man skal have på, når man skal gå en lang tur eller starte op på løb. Det vi ved på nuværende tidspunkt er, at det ikke spiller en særlig stor rolle. Man mener kun at det er op imod 5% af alle løbeskader der skyldes forkert fodtøj. Når det så er sagt kan det være en god ide at have en sko, der har en blødere sål, sidder godt til foden, kan snøres til og ikke er alt for slidt. Husk i øvrigt, hvis du skifter sko, at det er vigtigt, at du skruer lidt ned for din dosering, da en nyere sko ofte ændrer på den belastning, der kommer op gennem dine knæ og ben. 
 
Kig efter skjulte farer, når du løber
 
Det kan være en god ide at skifte lidt mellem det underlag, du løber på for at vende kroppen og dine ben til den forskellige belastning – Det kan være en god blanding af asfalt, grusveje og græsplæner samt lidt kuperet terræn. Vær ekstra opmærksom på grusstier og ujævnt terræn, da disse steder kan teste din balance og forårsage unødvendig stress på dine vigtigste led, især lægmusklen og anklen, der hjælper til at holde dig oprejst. 
 
Slip for præstationsangsten
 
Hvis du er lidt nervøs over at komme i gang, står du ikke alene med det! Rigtig mange løbere, der går i gang for første gang eller efter længere tids pause er bekymret for, at de er ”for langsomme”. Det betyder ofte, at de kommer til at løbe hurtigere end de bør, og så kommer skaderne. At se frygten i øjnene og overkomme den uden at tænke på, hvad andre tænker om dig, vil give dig et enormt boost i selvtilliden.
 
Husk, det er ikke en konkurrence. Det er vigtigt at huske på, at man skal have det sjovt mens man gør det. Det er ikke altid et kapløb mod uret – Det kan lige så ofte handle om at gøre noget godt for sig selv sammen med venner, familie eller kollegaer. Husk at have det sjovt undervejs, smil, slap af og nyd den friske luft. 
 
Vær stolt af dig selv 
 
At løbe eller gå dine første 5 km er et spændende mål, og samtidig en meget populær distance for mange førstegangs-løbere. Det er også en perfekt måde at være aktiv på og samtidig have det sjovt mens man træner. 
 
At forbedre dine personlige tider er et mål, der bliver ved med at følge dig som løber, og noget du fortsat kan arbejde med fremadrettet (for husk – du konkurrer kun mod dig selv). Men vær opmærksom… følelsen af at opnå succes på løbeturene og spændingen omkring det kan være meget vanedannende! 
 
Vi er der for dig…
 
Vi har travlt som aldrig før, da flere og flere mennesker ønsker at få professionel hjælp fra den private praksis og dygtigere behandlere, der ved noget om, hvordan man hjælper mennesker – typisk i alderen 40+, i gang med løbeturene igen. 
 
Hvis du har ondt, og ønsker at tale med os omkring, hvordan vi kan sætte en stopper for det, har brug for nogle specialistråd, du er på udkig efter at finde ud af, hvad der er galt eller andet – så husk at vi er der for at hjælpe dig. 
 
Vi har fortsat et begrænset antal tider til rådighed, og vores oplevelse er, at der er en stigende efterspørgsel efter vores behandlere siden Danmark har løftet deres restriktioner – så hvis du gerne vil i gang med det samme, så ring til os for at undgå lange ventetider. 
 
Hvis du ønsker en af vores ledige tider, så klik her for at udfylde vores formular eller ring til os på 92 44 93 19

Indlægget Hvordan kommer jeg i gang med at løbe? Plus råd til hvordan du beskytter dine knæ og ben fra løbeskader blev først udgivet på Fit & Sund Fysioterapi.