Fra smerter og søvnproblemer til større bevægelighed og bedre søvn
Da Carsten startede sit forløb, havde han smerter i skulderen, som især plagede ham om natten. Søvn var en kamp, da han ikke kunne finde en behagelig position, og det påvirkede hans hverdag. Men allerede efter de første behandlinger begyndte der at ske noget.
“Smerterne er væk, og jeg kan sove om natten. Det er virkelig positivt, når man tænker på, hvor få behandlinger jeg har fået” fortæller Carsten og tilføjer, at han slet ikke havde forestillet sig, at det kunne gå så hurtigt.
Carsten oplevede fremskridt allerede efter de første to behandlinger: “Smerterne aftog, og jeg kunne mærke, at det ikke spændte i skulderen længere. Jeg havde slet ikke troet, det ville ske så hurtigt,” forklarer han. Forløbet har også givet ham en større bevægelighed, selvom han aldrig følte sig låst før. Nu bemærker han forskellen, især om natten, hvor han tidligere havde svært ved at finde ro.
Han beskriver forløbet som både effektivt og behageligt, og fysioterapeut Casper får også et par rosende ord med på vejen. “Du er en god mand og nem at snakke med. Vi kunne tale om alt muligt, og det har været rigtig rart.” siger Carsten.
I dag er Carsten smertefri og sover godt om natten. Han vil ikke tøve med at anbefale forløbet til sine kollegaer, hvis de oplever problemer med skuldre, ryg eller nakke. “Hvis de har de samme problemer som mig, vil jeg straks anbefale det” afslutter han.
Tusind tak Carsten 🙌